HISTORIEN
Juleaften 2015 blev landets ældste virksomhed 111 år.
Juleaften 2015 var der gået 111 år, siden handelsvirksomheden Valdmar Lützen var grundlagt. Det begyndte med byggematerialer og kul, men handelsvirksomheden har tilpasset sig tiden, med de varer, der var nødvendige. Mange mennesker har arbejdet i virksomheden. En hel del i mere end 50 år.
I 1904 grundlagde Valdemar Lützen handelsvirksomheden Valdemar Lützen A/S i Öström’s fabrik, hvor de solgte byggematerialer og kul. Dette var begyndelsen til Valdemar Lützen’s handelsvirksomhed, som i dag er på Skálatrøð. Valdemar ændrede vareudvalget efter behov.
Han købte også skibe, der sejlede med varer til handelsvirksomheden foruden fragt til Færøerne fra udlandet.
Det første skib han købte, var "Forælders Minde" fra Danmark. Senere blev dette skib solgt og Valdemar Lützen byggede skonnerten “Sjey Systrar", som Andrias á Høvdanum fra Strendur førte. “Sjey systrar” sejlede ikke kun med fragt til Færøerne, men også til middelhavslandene.
Udover dette skib havde Valdemar Lützen også en lille lossejagt, der blev kaldt ”Diddan”. Den sejlede med varer rundt øerne, men blev også brugt til at laste de store fragtskibe, som ikke kunne lægge til kaj i Torshavn.
Årene 1930 og efter
I 1930 udvidede Valdemar Lützen sin virksomhed ved at starte et frysehus i Öström’s fabrik. Det var samtidig med at skibene startede deres ferskfiskeri, men det var også muligt for private folk at leje et fryserum til madvarer. Da ferskfiskeriet blev til saltfiskeri í 1948-49, blev frysevirksomheden lukket.
Samtidig som frysevirksomheden var aktiv ved Rættará, købte Valdemar Lützen en sandsuger sammen med Niels í Heiðunum. Sandsugeren fik navnet “Slúkur” og Niels var selv skibet’s kaptajn. Han lossede sandet op i lager ved Rættará, hvor det blev solgt til husbyggeri og andet. Under 2. Verdenskrig blev “Slúkur” solgt til Island.
I årene 1925-1947 solgte Valdemar Lützen også olie og petrolium for Esso, men i 1947 begyndte Esso at sælge olie og petrolium direkte på Færøerne, og derfor holdt Valdemar Lützen op.
Valdemar Lützen lejede store skibe fra udlandet til at sejle byggematerialer og kul til Færøerne nogle gange om året. På det tidspunkt var fragtraterne så lave, at Valdemar valgte at sælge alle skibene og fragtede i stedet varerne med disse store skibe. Kullet blev losset op i store kurve og siden kørt med trillebør til lageret. Det blev gjort fra “Høgu Kai”, der lå ved “Skeiva Pakkhús”. Dette krævede mange arbejdsfolk, omkring 15-20 mænd.
Startede værktøjsforretning
I 1952 blev handelsvirksomheden igen omlagt. Anni Lützen grundlagde en lille isenkram afdeling på Bryggjubakka. Da Valdemar Lützen’s barnebarn, også kaldt Valdemar Lützen, kom tilbage efter færdig uddannelse i Holbæk og Newcastle, købte virksomheden Heinesen’s tøjforretning i Vágsbotn. Der åbnede virksomheden en værktøjsforretning, hvor Valdemar Lützen (y) var leder. Først i 60’erne udvidede Valdemar Lützen (y) værktøjsforretningen således, at begge etagerne i Vágsbotn blev taget i brug. Værktøj i stueetagen og isenkram på første sal.
Dette var udviklingen i forretningshuset i Vágsbotn indtil midten af 1980’erne, da de besluttede at flytte værktøjsafdelingen ud til Skáltrøð, således at værktøj og byggematerialer var samlet i det nye byggemarked på Skálatrøð. Ved at værktøjsafdelingen blev flyttet ud på Skálatrøð, havde Valdemar (y) sagt farvel til sit livsværk, fordi han ikke ville flytte ud af handelsbygningen i Vágsbotn. Det medførte, at isenkramafdelingen blev udvidet til begge etager – og det lykkedes godt.